Information juni 2025


Til foreninger og interessenter i ICM                                                                                                                        Ringe 27-06-2025

 

Information vedrørende centerchef ICM

På vegne af bestyrelsen for ICM vil jeg informere om, at vi har modtaget besked fra centerchef Bodil Klindt Danielsen om, at hun ønsker at fratræde sin stilling hos ICM. Dette vil ske med virkning fra september/oktober 2025.

Det er en meddelelse, vi har modtaget med stor ærgrelse, men vi har fuld respekt for Bodils beslutning. Hun ønsker at få mere tid med familien og dermed færre arbejdstimer.

Bodil fratræder på et tidspunkt, hvor ICM står et godt sted og kigger ind i en lys fremtid. Den udvikling har Bodil ydet et stort bidrag til med sin indsats og vedholdenhed.

Vi kommer til at savne Bodil og ønsker hende alt mulig held og lykke på hendes videre færd.

Bodil har lovet at bidrage til en glidende overgang til sin afløser. Den endelige dato for hendes fratrædelse vil blive meldt ud senere.

Indtil da vil Bodil have fokus på at sikre den daglige drift og fortsat være involveret i de allerede igangsatte opgaver. Bestyrelsen vil varetage de langsigtede opgaver og strategier i mellemtiden.

Stillingen som centerchef vil blive slået op på Jobindex, Midtfyns Posten og LinkedIn, og bestyrelsen vil stå for ansættelsesprocessen. Stillingsopslaget er vedhæftet til orientering.

Derfor informeres I allerede nu.
Yderligere information følger, når en afløser er fundet.

 

Skulle der være spørgsmål kan undertegnede kontaktes på jesper@icmidtfyn.dk eller 40 31 77 47

 

 

Jesper Desmareth

Bestyrelsesformand

(+45) 4031 7747