Portræt: Hjemmetræning med Dorthe Andersen

´Mens sana in corpore sano´ - en sund sjæl i et sundt legeme

Klokken er 16:45, og efter endnu en hjemmearbejdsdag er Dorthe Andersen ved at gøre sig klar til én af de tre-fire ugentlige online træningssessioner på sin nyerhvervede Indoor Bike.

Hun fortæller: ”Som dagene gik, efter nedlukningen op til jul, begyndte jeg at savne holdtræningerne i bikesalen mere og mere. I starten var det mest det fysiske afsavn - savnet af at være godt mør, når det ringede ud efter endnu en time.

Men efter nytår begyndte det også at kradse lidt på humøretbarometret, fordi jeg ikke fik mine ugentlige træninger. Så kom jeg i tanke om, at jeg havde læst, at der skulle skiftes ud i cyklerne på Idrætscenter Midtfyn, og at de gamle var blevet sat til salg. Jeg slog hurtigt til, og fik cyklen stillet op hjemme i stuen, samtidig med at jeg købte abonnement til online træning via BikeStreamers.

Og selvom tvivlen om hvorvidt hjemmetræning overhovedet kunne erstatte stemningen, fællesskabet og det engagement som man bliver mødt med, når der sidder overfor en bike instruktør og musikken spiller, så må jeg tilstå, at den tvivl blev gjort til skamme allerede efter første gang, hvor jeg deltog i en live træning. Jeg var hooked, smiler Dorthe.

Hun fortsætter, ”Faktisk føler man aldrig, at man træner alene, selvom man ikke sidder fysisk sammen med andre. Det er vel nærmest som et online-fællesskab. Og hvem ved, måske det er sådan de unge mennesker har det, når de spiller computer.

Tilmed er der også godt gang i tasterne på BikeStreamers facebooksiden, i timerne efter endt træning, og det hele foregår i en en rigtig god og kammeratlig tone. Så fællesskabet eksisterer i bedste velgående. Det er virkelig godt.

Dorthe Andersen.jpg

På det mentale plan har det også været berigende, at få trænet regelmæssigt igen. Det kan jeg helt klart mærke. Humøret er i top.

Det at få klædt om, åbne computeren og logge forventningsfuld på BikeStreamers platformen velvidende, at en times indoor bike, et par gange eller fire om ugen, er den rette ´selvmedicinering´, ja, det er virkelig en god løsning for mig her under den delvise nedlukning, hvor jeg samtidig har udsigt til, at skulle fortsætte med at arbejde hjemmefra i endnu en periode. Så den model kan jeg helt klart anbefale, så længe landet er lukket ned, afslutter Dorthe.

Motion er en nem og effektiv genvej til bedre psykisk sundhed og kan virke omtrent lige så godt som medicin. Det kan næsten lyde for godt til at være sandt, men det er det.
— Citat, Psykiatri fonden

P.s. Er du interesseret i at vide mere om BikeStreamers, eller har du brug for rådgivning omkring køb af en Indoor Bike og om hvordan du kommer igang med hjemmetræning på den – så er du velkommen til at kontakte Jesper Ammitsbøl Sørensen på tlf. 23 30 29 29, eller via e-mail: bike@icmidtfyn.dk

Forrige
Forrige

Instruktørportræt: TRX-Instruktør, Carsten B. Dolleris