Nyhedsbrev, oktober 2021
Ombygning, rengøring, renovering og så en armcykel.
Efter et år i corona nedlukningens skygge er Idrætscenter Midtfyn atter ved at være i fulde omdrejninger igen. Men hvis vi lige kaster blikket tilbage på tiden i de første måneder af 2021, hvor coronaepidemien rasede, så blev den blandt andet udnyttet til at ombygge, rengøre og renovere her i Idrætscenter Midtfyn.
Første ben af ombygningen af vores gamle vandrehjem blev gennemført, mens sneen dalede ned, så vi idag har fået yderligere plads i vores fitness afdeling.
Svømmehallen og de omkringliggende omklædnings- og badefaciliteter fik den store hovedrengøring, og teknikken under svømmehallen blev efterset med forebyggende vedligeholdelse for øje - blandt andet blev der udskiftet sliddele, rørsystemer og en varmeveksler, så både besøgende i de offentlige åbningstider, elitesvømmerene og de mange brugere på holdtræning i varmtvandsbassinnet også fremover kan nyde godt af de tre bassiner i svømmehallen.
Og da juli måned rindende ud blev Hal-1 lukket ned, og nedbrydning af gulvet blev påbegyndt. Det gamle gulvmateriale blev bortskaffet efter alle kunstens miljøregler, og der blev støbt nye bøsninger til badminton-, volleyball-og håndboldmål samt til tennisnet.
Det betyder, at vi idag har et topmoderne halgulv, efter foreningernes ønsker, toppet op med blandt andet speciallakerede håndboldmål (i Risøhøjs farver). Der er ligeledes indkøbt nye badminton-, volleyball- og tennisstøtter samt nye net, og der er ophængt flytbare fangenet bag målene. Og som noget nyt har vi også fået opsat spærre-net til adskillelse, eller opdeling, af hallen.
Opstrengningerne på gulvet er også lavet i tæt samarbejde med de respektive foreninger, og tilskuerpladserne er blevet beklædt med frisk vinyl. Samtidig er døre og porte nymalede og der er blevet bygget et nyt depotrum i to etager med indgang fra tribunen - og så er det investeret i et nyt, tidssvarende lydanlæg.
Sprøde sandwich
Den første periode af efteråret blev brugt til at byde velkommen til MI-VI-FOOD, som udover at levere forplejning til en lang række af Faaborg-Midtfyn kommunes seniorborgere, fremover også vil kunne tilbyde blandt andet sprøde sandwich, friskbagte boller, smørbrød, tapas, frokostanretninger og andre lækkerier til caféen og til møde- eller konferencegæster i Idrætscenter Midtfyn.
Og så kommer vi til den armcykel der
Se, engang imellem kan livet finde på at kaste en uventet bold, som man måske ikke helt griber. Og så risikerer man at ende med at sidde på gulvet med åben mund og frit udsyn til polypperne samtidig med at man spekulerer på, hvad det lige var, der ramte een - og i enkelte tilfælde skal man ligefrem skal til at redefinere sit liv. Tilbage i 2015 skete lige nøjagtigt det for Poul Erik Jensen, hvor et styrt på cyklen blev fatalt for førligheden og gjorde ham til kørestolsbruger.
Par nr. 7 - indoorbike instruktør Lasse Nielsen og Poul Erik Jensen
Nå, men ligesom det er blevet så moderne i de nye Netflixserier, så hopper vi lige lidt frem i tiden - til en tilfældig mandag morgen i september måned i år 2021, hvor musikken spiller og indoorbike lokalet syder og koger. Og der sidder han så. Poul Erik. Forrest i feltet. Fremme i ´vinden´. Nøjagtigt som han plejede at gøre det på de mange cykelture før ulykken, hvor han altid holdt hårdt tempo og gav læ for de andre. Nu blot på en armcykel.
På den store monitor på bagvæggen skifter symbolet til et djævlehoved med ild ud af ører og mund, som et signal på at dagens allersidste 2-minuters dødsinterval er gået i gang. Instruktør-Lasse kigger rundt på deltagerene, på den der måde som indoorbike-instruktører kan kigge rundt på uden at kigge, for at sikre sig at alle lige giver det sidste - men én af deltagerne behøver han ikke holde så meget øje med, for Poul Erik kører altid i bund. Hovedet på skrå og game face på. Arme der til forveksling mest af alt ligner en 30 årig brolæggers.
De mange timer udendørs på liggecykel, og indendørstræningen på armcyklen, har gjort sit til at formen og fysikken er i top. Så ham behøver Lasse ikke at sende det velkendte instruktørblik til, når wattskruen lige skal have besked på at dreje sig selv en halv omgang mere med uret for at farven i kinderne går fra hvid til rød, som Lasse siger.
Med Poul Erik er der aldrig motivationsproblemer. Eller problemer for den sags skyld. Han finder en vej rundt. Om alt. Det har ulykken nemlig lært ham. De udfordringer som livet finder på at byde ham bliver stille og roligt vurderet og tænkt igennem, og så finder han en løsning på det. Længere er den ikke.
Og som han sidder der efter timen og hygger sig med et glas vand og en kop kaffe sammen med Lasse og jeg, og fortæller sin historie, ja, så sidder man faktisk og bliver lidt flov over de småproblemer, som man indimellem selv går og lader sig gå på af. Jeg nævner i flæng: Køerne hos bageren, bulen i bilen, Facebook der er nede, elevatoren der er ude, ventelisten på indoorbike der blinker rødt og det forkerte fyld på pizzaen. Og deri ligger vel fundamentalt forskellen mellem dem der lever godt med et handicap, og de der lever smådårligt uden: Den evigt positive tilgang til livet.
Det står ned i stænger udenfor, kaffen er drukket og det er tid til at komme videre. Poul Eriks kone kommer tilfældigvis forbi, til en omgang holdtræning med veninderne, og spørger, om der er noget han mangler. Nej tak, skat, det skal du ikke tænke på, svarer Poul Erik, mens han sender hende et stille, taknemmeligt smil.
Han drejer stolen rundt og triller ud af døren i regnen - for der er nemlig kun én vej for Poul Erik, og det er fremad - det er sådan man lever, når man er verdens sejeste armcykelrytter.
Hvem ville tro mig, hvis jeg sagde
Der er en vej ud af alting, men sjældent en tilbage
C.V. Jørgensen, alle har en drøm